BEHANDLING OG ORDNING

Få en behandling som møder dig hvor DU er.

Eller få en virksomhedsordning hvis din virksomhed gerne vil have en sundere medarbejder stab, med færre sygedage og højere produktivitet. Derudover kan udgiften trækkes fra i SKAT.

Behandlingen

Kropsterapi (Body SDS)
En behandling består af en indledende samtale, hvor jeg sporer mig ind på forløbet i behandlingen. Dernæst lægger klienten sig på en behagelig behandlerbriks iført undertøj under et tæppe. Dette foretrækkes, da jeg som terapeut skal kunne mærke og fornemme, hvor eventuelle blokeringer har sat sig i kroppen

– N.B. hvis man har brug for at være mere tildækket, kan man tage tyndt træningstøj på som dækker mere. Dog kan dette give en reduceret effekt af behandlingen.

Behandling på briksen varer i ca. 50 minutter, og tager udgangspunkt i hvor klienten er lige hér og nu, og går i dybden hvor der er brug for det - på klientens præmisser. Det som der bliver åbnet op for undervejs, bliver stille og roligt lukket ned for igen, når det lakker mod enden. Som resultat går klienten fra behandlingen med det bedste resultat.

Ikke traditionel massage
Der bliver hverken brugt olier eller andet, som hos traditionelle massører, da jeg anvender andre metoder, som f.eks. pulseringer og tryk i f.eks. maveregionen, og andre teknikker, som skaber gennemstrømning i kroppen og stimulerer lymfesystemet.

Effekten
En behandling hjælper kroppen med at restituere efter belastninger som kan være både fysiske- og psykiske. Efter endt behandling mærker de fleste en lettelse, et større overskud og hvordan tankemylder forsvinder. Dette skyldes at behandlingen går ind og skaber kontakt mellem krop og sind ved at åbne op for fysiske og/eller psykiske områder. Derfor anbefaler jeg altid at man går en mindre tur på 15-30 minutter efter endt behandling, så man giver plads til at fordøje de indtryk man måtte opleve. Efter flere behandlinger og sparringer, vil man på sigt få et større overskud til at håndtere hverdagen, og en bedre krops- og følelsesbevidsthed.

Uddybning & spørgsmål
Hvis du ønsker at læse mere specifikt om behandlingen, kan du følge linket til Body SDS’ officielle hjemmeside, hvor de har en mere uddybende forklaring og tilhørende video.

Ellers hvis du har spørgsmål til mig, er du altid meget velkommen til at kontakte mig her, til en snak om hvordan kropsterapi kan hjælpe dig.

Hygiejne

I forhold til almen hygiejne

  • Der anvendes éngangslagener (til både underlag og hovedstøtte)

  • Der luftes ud mellem hver behandling

  • Der anvendes mundbind ved behandling, hvis klienten ønsker det

  • Hvis der skulle være andre ønsker som jeg ikke har taget højde for, kan du altid kontakte mig her.

Virksomhedsordning

Tilbuddet
Carøe Kropsterapi tilbyder en behandlingsordning med dybdegående behandling som hjælper til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader, smerter og symptomer på stress.

Hvorfor en aftale?
Der er ikke tale om wellness, da der fokuseres på reelle problemer, og der garanteres sundere og gladere medarbejdere med færre sygedage og mere overskud.

En virksomhedsaftale er skattefri, for virksomheder, og er et eftertragtet frynsegode hos medarbejderne. Så det betaler sig på den lange bane.

Interesseret?
Vil I også være en progressiv virksomhed? Så kontakt mig for at høre nærmere om, hvordan I kan investere endnu mere i jeres medarbejderes sundhed og trivsel med en behandlingsordning lige hér.